Herfølge Sommer Cup 2016 er nu historie
Men heldigvis en god én af slagsen!
156 hold, 1200 spillere, endnu flere forældre og en masse frivillige lagde lørdag og søndag beslag på banerne på Herfølge Stadion. Der blev gået til den på banerne og stævnet illustrerede i praksis alt det som fodbold handler om – passion, glæde, fællesskab, begejstring og frustrationen når man taber en finale på straffespark! En fantastisk weekend!
Tak til alle de frivillige som har medvirket til at en masse børn har kunne tage hjem med en rigtig god oplevelse – uanset om de blev nr 1 i A-finalen eller nr 16 i række C! Specielt tak til stævneleder Erik Ebbe for det store arbejde med at få stævnet organiseret – præstationen var til UG!
Bestyrelsen